Jesper Lohmann, Syng Dansk Bellevue teatret, Sange fra en Fribytter, Four Jacks
Jesper Lohman - Koncerter, Musicals & Poetry Slam - 2015
Jesper Lohman - Koncerter, Musicals & Poetry Slam - 2015
22521
single,single-portfolio_page,postid-22521,ajax_fade,page_not_loaded,,select-theme-ver-1.6,wpb-js-composer js-comp-ver-4.3.4,vc_responsive
MUSICALS & KONCERTER 2015/16
 

HJÆLP SØGES

12. april – 7. juni 2015

Ny musical med musik af Benny Andersson og sangtekster af Björn Ulvaeus fra ABBA.

 

Østre Gasværk Teater er forvandlet: 30 tons jord på scenen. Et autentisk husmandssted håndbygget med hjælp af Bonderøven fra DR. 17 levende husdyr på en stemningsfuld gårdsplads midt i storbyen.

To elskelige brødre jagter meningen med livet i et univers af halm, hestepærer og paraboler et sted på Vestsjælland. Kan de reddes af den syngende punkerpige, som slår sig ned på gården med sin stumme mor?

Gå ikke glip af komik, ørehængere og dyredressur i en enestående kulturhistorisk scenografi i bonderøvsmusicalen, der kun kan spille i det store, runde rum i Østre Gasværk Teater!

Komikerparret Jesper Asholt og Jesper Lohmann er de to bondebrødre. Sara Viktoria spiller punkerpigen, og Suzanne Berdino hendes mor.

NB! Der medvirker levende dyr i forestillingen. Husk at dele denne oplysning, hvis du følges med allergikere.

 

….

 

… 

HAIRSPRAY

10 marts 2016 – TIVOLIS KONCERTSAL

..

Med HAIRSPRAY, der har gået for fulde huse i bl.a. New York, London og Stockholm, bliver der rig mulighed for at stifte bekendtskab med endnu et internationalt musical-hit i Tivolis Koncertsal. Musicalfans kan glæde sig til at opleve en feel good-musical med et ægte håndplukket stjernecast bestående af bl.a. Silas Holst, Martin Brygmann, Caroline Henderson, Julie Zangenberg, Johannes Nymark og Jesper Lohmann m.fl. Derudover har Tivoli sikret sig Aqua-stjernen Lene Nystrøm, der debuterer i rollen som Velma Von Tussle.

 

Koncerter: 2015


RING AF ILD – Johnny Cash

Start 11 feburar 2015

Johnny Cashs musik fandt et nyt og yngre publikum, da filmen ”Walk the Line” om Johnny Cashs liv blev et stort hit i 2005. Reese Witherspoon vandt en Oscar for sin indsats som Johnny Cashs store kærlighed June Carter Cash, og filmen var nomineret til årets film.

Mange vil nikke genkendende, når de hører Johnny Cashs sange. Hans stil, stemme og tone var rå og uforfalsket. Her kan man virkelig tale om en kunstner, der sang sit livs samlede erfaringer og indre dæmoner ind i sit materiale. Sin karriere igennem kredsede han om temaerne sorg, moralske dilemmaer, forløsning og tilgivelse.

Både den smerte og det håb, der gemmer sig i Johnny Cashs sange, får publikum en chance for at få ind under huden, når de med ”Ring af ild” oplever sangene sunget indlevende på dansk.

Medvirkende: Charlotte Munck og Jesper Lohmann

Kapelmester: Stephan Grabowski

 


FOUR JACKS – For Altid

Start 24 september 2015

De bedste sange fra de to berømmede shows.
De originale Four Jacks, John Mogensen, Bent Werther, James Rasmussen og Poul Rudi, opnåede en popularitet, som kun få herhjemme har oplevet før eller siden. Fra de i midten af 1950’erne brød igennem med deres fængende sange, unikke klang og humoristiske optrædener, og til samarbejdet ophørte nytårsaften 1963, var de hele Danmarks darlings. Og de er bestemt ikke glemt!

I teaterkoncerten ”Four Jack – Åh, den vej til Mandalay” i 2008 tog de fire herrer Stig Rossen, Jesper Lohmann, Keld Heick og Jesper Asholt anmeldere og publikum med storm. Mere end 120.000 danskere så forestillingen, som spillede for fulde huse i Glassalen i Tivoli og senere i 25 byer landet over. Den blev fulgt op med det lige så succesfulde show ”More Jacks”, som rundede historien om Danmarks første boyband af med endnu flere Four Jacks-hits.

 

… 
LATE NIGHT – Bukowski

Start 2 september 2015

Der bides skeer med en af litteraturens helt tunge drenge når Peter Gantzler og Jesper Lohmann går på scenen og forfører publikum ind i Charles Bukowskis digte. I bedste “Beat and Poetry ” stil diverterer de to herrer med digte tilsat svedig sump rock leveret af guitaristerne Stephan Grabowski og Tomas Nesborg.

I en blanding af oplæsning og monologer bliver publikum ført ind i et maskulint og råt univers hvor der aldrig er langt til den næste øl og et forfriskende slagsmål . Charles Bukowskis lyrik er befriet renset for floromvundne metaforer og vores to kombattanter kæmper sig vej ind mod kernen af det der måtte være den maskuline identitet.